Om min boligforening
Min Boligforening indgår i et mediehus, der igennem 40 år har udgivet "Håndbogen for Min Boligforening" (tidligere Servicehåndbogen) til bestyrelserne i andels- og ejerboligforeninger. Fire gange årligt udkommer vores tematiserede magasin “Magasinet Min Boligforening”, og vi afvikler op til 20 gange årligt en række forskellige events, herunder Gå-Hjem Møde, VidenSeminar og CaféAften.
Vores mission er at levere viden, inspiration og netværk til bestyrelserne i andels- og ejerboligforeninger. Gennem vores trykte medier får bestyrelserne mulighed for at blive klogere på en lang række emner, som måtte have relevans i netop deres boligforening. Ved vores events kan bestyrelsesmedlemmerne møde leverandører og rådgivere, der har stor erfaring med opgaver og projekter i boligforeninger. Formålet er at klæde bestyrelserne bedre på til kommende projekter eller udfordringer, for derved at gøre det nemmere at være bestyrelse i en andels- eller ejerboligforening. Vores udgivelser og events er gratis for boligforeningerne.
Udbyttet for bestyrelserne er sparet tid, større netværk og bedre viden om de projekter, de står overfor. Det er med til at forbedre økonomien af boligforeningens drift og økonomien i de bygge- og renoveringsprojekter, som boligforeningerne løbende gennemfører. Håndbogen kan bruges som et opslagsværk, der gør det mere simpelt for bestyrelserne i andels- og ejerboligforeningerne at opsøge den viden, de har brug for. Vores events gør leverandører og rådgivere lettere tilgængelige for bestyrelserne, og det er derfor en god anledning til at drøfte problemstillinger eller kommende projekter. Derudover er der mulighed for at netværke og udveksle erfaringer med de andre deltagende boligforeninger.